Bo Stief’s Homecoming

21-02-2020 kl.: 19:30

BO STIEF’s ”Homecomming”

feat. Poul Halberg og Lea havelund.

Ny trio med den danske top guitarist, Poul Halberg og cellisten Lea Havelund. Denne trio genforener legendariske Halberg og Stief, som nu har spillet sammen i mere end 40 år, bla. i Halberg Larsen, men især i Stiefs bands. De to musikere har derfor opnået en næsten telepatisk musikalsk forståelse.
”Homecoming” er nøgleordet for bassist og komponist Bo Stiefs nye udspil. En kreativ virtuos cellist og sanger Lea Havelund, Bo Stiefs musikalske sjæleven topguitaristen Poul Halberg og Bo Stief på den 5-strengede elektriske bas og på kontrabas er det nye usædvanlige line up.
Bo Stief Homecoming har i mange betydninger mange strenge at spille på.
Ambitionen med trioen er at skabe en ny let tilgængelig musik med lytterne i centrum. Musik, der naturligt binder to alsidige musikere med bagrund i den såkaldte rytmiske musik sammen med en musiker med en baggrund i både klassisk musik og folkemusik.
Repertoiret er varieret og fantasifuldt og kalder meget forskellige stemningsbilleder og lydspor frem. De tre musikernes store erfaringer, høje niveau og deres personlige lyd og kreativitet udvikler sig til sit helt eget velklingende og specielle kammermusikalske univers.

Det danske guitarikon POUL HALBERG var den ene halvdel og drivkraften bag 80’er hitbandet Halberg/Larsen. ”Magi i luften” var det store hit, som Poul Halberg stod for. Poul Halberg var endvidere en væsentlig og afgørende del af bandet Ray Dee Ooh, og han spillede i mange år med Lis Sørensen, hvor både hans guitarspil og hans hits var en meget vigtig del. Nu har han sine egen Power trio og bandet Halberg & Friends, som spiller Halberg/Larsen hits.
Cellisten og sangerinden LEA HAVELUND RASMUSSEN har skabt et helt nyt poetisk og virtuost univers, hvor stemmen varmt blander sig med celloen. Hendes klassiske master-uddannelse, hendes instinktive musikalitet og gode øre for al slags musik gør hende desuden til en original komponist og arrangør. Resultatet er en lyd, som ikke før er hørt. Lea har som hovedkraft medvirket i talrige musikforestillinger blandt andet på Østre Gasværk, Folketeateret, Malmø Stadsteater og det Kongelige Teater. Hun har desuden spillet med folkemusikgruppen Over Sundet. Lea har spillet i Odense Symfoniorkester og har mange store solokoncerter i de nordiske lande bag sig.
BO STIEF er en musiker, der altid har søgt nye veje som bassist og komponist. Bo Stief har en forunderlig, fantastisk og højt respekteret international kariere, som startede i Montmartre i Kbh. Stief har siden spillet med så mange betydningsfulde musikere på tværs af alle genrer gennem hans livslange virke. ”Bo Stief Chasing Dreams”, ” Bo Stief ”One Song” og Playground Live er nogle af de bands, han gennem tiderne har ledet med succes. Stief har endvidere haft sit virke bl.a. på Syddansk konservatoriums folkemusiklinje. Her har han fundet vigtig inspiration til Bo Stiefs ”Homecoming”. Andre kilder til trioen har været, at Bo Stief som musiker og komponist føler en tæt tilknytning til den nordiske tone og nuet.

Der er ingen grænser for, hvad musikken her vil, og derfor er det ikke muligt at knytte nogen genre til ”Homecomings” musik.

Musik med vilje – for alle!

 

 

Elværket Åbyhøj  .  Thorsvej 4  .  8230 Åbyhøj  .  6079 8230  .  mail@el8230.dk