Cabaresque præsenterer: En mellemkrigstids-kabaret

22-02-2019 kl.: 20  til kl.: 23

Cabaresque præsenterer:
En mellemkrigstids-kabaret

Det er dunkle tider. Krigen har sat sine spor i folkets bevidsthed. En spirende længsel efter bedre tider bobler lystigt under overfladen – men hvad er udsigterne?
I de små mørke gyder mellem ruinerne, tændes lokkende røde spotlys. Undergrundsklubberne popper op, og her finder du alt, hvad det hedonistiske hjerte begærer; kække damer, provokerende og forførende danserinder og spiritus i lange baner. Det er hårde tider, og eskapismen trives i bedste velgående.

Hvordan kan du sige nej?

Kom blot her, læn dig tilbage og lad os give dig lidt opmærksomhed, i selskab med de dygtige performere fra den aarhusianske burlesque-trup Cabaresque.

Aftenen indledes med et foredrag om burlesque og frisind i mellemkrigsårene ved Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd.

Program:
19:00 Dørene åbner/ DJ
20:00 Foredrag ‘Burlesque og frisind i mellemkrigsårene’ v. Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd (30 minutter)
21:00 Burlesque Show v. Cabaresque (2 timer)
23:00-00:30 Der vil være musik ved byens frækkeste DJs fra Swingerklubben

Fredag d. 22. februar 2019, kl. 20:00-23:00, inkl. pauser,

Dørene åbner kl. 19:00 og baren vil være åben frem til midnat
Elværket Åbyhøj, Thorsvej 4, 8230 Åbyhøj.

Samarbejdspartnere: Århundredets Festival, Prima Event og Cabaresque

 

 

 

Elværket Åbyhøj  .  Thorsvej 4  .  8230 Åbyhøj  .  6079 8230  .  mail@el8230.dk