Gin Tonic Masterclass

26-10-2019 kl.: 18  til kl.: 23:59

Velkommen til en aften med fokus på forkælelse af dine smagsløg

Gin tonic masterclass – Sådan laver du den perfekte GT!

Udover at blive klogere på – og dygtigere til at mixe – verdens måske mest populære drink, byder denne aften også på en lækker menu.
Herefter følger masterclass i, hvordan du selv mixer fire fantastiske – og vidt forskellige Gin Tonics.

Der vil blive duftet, smagt og fortalt indgående om de ingredienser som skal til, for at balancere den perfekte GT og få de rette noter og nuancer frem i smagen. Under kyndig vejledning af bartender Jeppe Wadsholt fra Abstinens og bartender ved Njord Gin Club, lærer du at lave den perfekte Gin Tonic.

I løbet af aftenen skal hver gæst, helt fra bunden lære, hvordan de individuelle ingredienser folder sig ud og fremhæver, understøtter og påvirker hinanden for at fuldende smagsoplevelsen. Der vil blive delt opskrift på Njord Gins egen Tonic sirup.

Kom og oplev den intime og fantastiske stemning i det gamle flotte elværk fra 1913, der vil til denne masterclass kun blive udbudt 99 billetter. Denne smagning, er både for de øvede og helt nye gindrikkere.

Inklusive i prisen er følgende:

– Velkomst drink

– GT Masterclass inkl. 4 Gin tonic

– Lækker aftensmad

Dagens menu:

Langtidsstegt gris med rosmarin og citron, bagt porre, stegte kartofler og frikasse med sommerløg

En blød chokoladefyldt brownie pyntet af med en syrlig skovbær og ingefær colis, samt friske mynteblade.

Gin menuen:

  • Four Pillars Rare Dry Gin (Australien, klassisk, citrus)
    • Tonic: Fever Tree Mediterranean
    • Garnish: Appelsinskal og frisk rosmarin
  • Njord Comeback Quinine (Dansk, funky og rig på kinin)
    • Tonic: Njords tonic-sirup
    • Garnish: Citronmelisse & enebær
  • Nikka Coffey Gin (Japansk, aromatisk)
    • Tonic: Fever Tree tonic
    • Garnish: Limeblad (alternativt citrongræs) & røde peberkorn
  • Triangle Rhubarb Gin (Britisk, funky og frisk)
    • Tonic: Fever Tree tonic
    • Garnish: Citronskal & kardemomme

Program:

18.00 dørene åbner med en velkomstdrink

18.30 lækker aftenmenu

19.30 Gin Tonic Masterclass

21.30 baren har åben

23.59 tak for i aften

Købte billetter refunderes ikke.

 

 

 

Elværket Åbyhøj  .  Thorsvej 4  .  8230 Åbyhøj  .  6079 8230  .  mail@el8230.dk