Ida Wenøe og Matt The Electrician

19-03-2019 kl.: 19:30

Ida Wenøe og Matt The Electrician

Denne aften på Elværket byder på to fantastiske sangskrivere, der på hver deres måde genopfinder og fornyer folk genren. Til koncerten spiller Ida Wenøe og Matt the Electrician hver deres sange, men de medvirker også på nogle af hinandens numre, da de gerne arbejder sammen.

Ida Wenøe
trækker på arven fra 60´ernes blomsterbørn og med inspiration fra navne som Joni Mitchell, Nick Drake og Neil Young, har hun fundet sin helt egen vej og sit eget udtryk. De danske rødder, højskolesangbogen og Carl Nielsen er tydelige aftryk, men Wenøe blander det hele på sin egen psykedeliske måde, og teksterne tør gå tæt på og samtidig udfordre strukturen i sproget. Live er hun kendt som en fremragende performer.

Ida Wenøe har tidligere været frontfigur og udgivet album med folk-trioen Boho Dancer, som fik succes i Danmark efter de vandt Karrierekanonen i 2011. I 2014 gik Ida solo, og fik 2015 debut med albummet ”Time of Ghosts”, som fik flot respons, og siden har Ida med base i Berlin og senest København spillet et stort antal koncerter i mange europæiske lande og USA.
Ida Wenøe kommer den 12. april med en ny plade, som vi til koncerten får mulighed for at høre sange fra.

Se mere til Ida Wenøe på:
Website
Facebook
Twitter
Instagram

Matt The Electrician
er amerikaner, er opvokset på the West Coast, og senere bosat i Austin, Texas. Det er mange år siden, han har været elektriker. Han har i stedet virket som kunstner og sangskriver i over 20 år, udgivet 10 album og spillet 1000-vis af koncerter over hele verden. Han er ”the real thing”, en hårdtarbejdende kunstner, med en særlig autencitet og musikalsk saft og kraft. Matts sange er moderne, med rødder i realiteterne og udfordringerne i vores tid. I sangene indfanger Matt hverdagen med en portion humor og selvironi. Som han selv formulerer det: “I don’t generally write mining disaster songs. I tend to write about things that have happened to me and my family. Songs about the small things in life, which, to me, are really the big things.”

Se mere til Matt the Electrician på:
Webpage
Facebook
Twitter
Instagram

 

 

 

Elværket Åbyhøj  .  Thorsvej 4  .  8230 Åbyhøj  .  6079 8230  .  mail@el8230.dk