Thorbjørn Risager & Emil Dalsgaard Duo

16-01-2020 kl.: 19:30

Thorbjørn Risager og Emil Balsgaard Duo

Thorbjørn Risager og hans orkester oplever stor succés for tiden. Turnerer intensivt i Tyskland, England og Sverige og netop hjemkommet fra USA og Canada. Bandet bliver højaktuelt med et nyt Album der bliver sluppet i Januar 2020! Bandet har tidligere bl.a. 2 DMA-statuetter for bedste bluesudgivelse i 2013 og 2014 samt stor tysk kritikerpris fra 2016 til spektakulært tv show med Thorbjørn Risager & The Black Tornado i landsdækkende tysk TV.

Med sig på Elværket har han sin faste makker Emil Balsgaard, der anses for at være landets fornemmeste repræsentant indenfor boogie-piano stilen. Sammen med Risagers konge-vokal og guitar leverer de et uimodståeligt swingende groove når de fortolker gamle blues- og New Orleans klassikere, krydret med et udvalg af Risagers egne soul/blues kompositioner.
Forkæl dig selv med at lytte >>>HER

BT *****   Thorbjørn Risager & The Black Tornado er ikke bare Danmarks bedste i bluesrockgenren. Både som komponister, musikere og samlet liveband er de ganske enkelt i verdensklasse. Og både Gary Moore og Muddy Waters vil være stolte af at dele kapitel med Thorbjørn og co, når historien engang skrives.”

“Gaffa *****  Men sandheden er den, at danske Thorbjørn Risager er det tætteste, vi herhjemme kommer en blues singer-songwriter i champions league klassen”

Rootszone *****  ”Mange tidligere udgivelser har denne lige-ved-og-næsten fornemmelse, men Songs from the Road har hele pakken. Eneste minus er at Risager bliver så efterspurgt i udlandet, at vi får svært ved at fange ham og hans sorte tornado på de danske musiksteder!”

Jyllandsposten ****  “Risager har fortjent opnået anerkendelse i bl.a. Tyskland, England og USA, og udgivelsen illustrerer, at han kan bide blues-skeer med hvem som helst”

 

 

Elværket Åbyhøj  .  Thorsvej 4  .  8230 Åbyhøj  .  6079 8230  .  mail@el8230.dk