DNA og fossiler udvider vores stamtræ

Livestreamet foredrag.

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Felix Riede, arkæolog
Felix Riede, arkæolog
  • Felix Riede er uddannet arkæolog. Han arbejder i krydsfeltet mellem arkæologi, genetik og økologi – både som professor og leder for CLIOARCH, et stort forskningsprojekt støttet af Det Europæiske Forskningsråd forankret ved Institut for Kultur og Samfund, og som medlem af Grundforskningscentret ECONOVO ved In stitut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
  • Felix forsker i fortidens kulturændringer og hovedårsagerne bag dem – innovation, migration og klimaændringer. Med mange forsknings- og formidlingsartikler i ryggen fik han i 2022 EliteForsk-prisen for sit innovativt tværfagligt virke. I 2023 publicerede han den populærvidenskabelige bog ‘Klima og katastrofer i Danmarks Oldtid’, som kobler fortiden til nutiden i vores forståelse af klimaændringernes aftryk på samfundet.
  • Felix Riede afholdt foredraget ’Vulkaner og samfund gennem tiderne’ i efterårssemestret 2018 sammen med Christian Tegner. I efterårssemestret 2025 er han aktuel med foredraget ‘DNA og fossiler udvider vores stamtræ‘ sammen med Mikkel Heide Schierup.
Mikkel Heide Schierup
Mikkel Heide Schierup
Detaljer om eventet
  • Dage
    Timer
    Min
    Sek
  • Startdato
    28. oktober 2025 19:00
  • Slutdato
    28. oktober 2025 21:00
  • Dørene åbner
    En halv time inden foredraget
  • Pris
    Gratis - men du skal booke billet
Få nyhedsmails fra Elværket