Lyt og Strik

For tredje gang vil vi i efteråret afholde en kammermusikkoncert, hvor der er mulighed for at have håndarbejde, skitseblok eller andet mellem hænderne og knytte minder sammen med den skønneste musik. Koncerten har et særligt fokus på strik, men alle er velkomne, og det er selvfølgelig også muligt at lukke øjnene og bare nyde musikken. “Når jeg ser på de trøjer, jeg har strikket, så kan jeg ofte huske, hvad jeg har lavet mens jeg strikkede. “Jeg husker også tydeligt, hvad jeg strikkede sidste gang, jeg spillede mit livs bedste version af Juleoratoriet.” siger Ann Sophie, musiker og strikker. Vi knytter minder til maskerne, og denne koncert er en mulighed for at knytte et musikalsk minde sammen med netop denne koncert. I år får vi besøg af Kimmie Munkholm, forfatter til “Strikkebogen” og kvinden bag app’en “Min Strikkejournal”. Der findes ikke dén strikker i Skandinavien, der ikke har brugt Kimmies instruktionsvideoer! Hun vil fortælle sammen med Camilla / @minkreativehjerne vært på podcasten “Mere end Masker”.
Musikken tager os i år rundt fra Piazollas vidunderlige L´historie du tango over danske sange og til Schuberts vidunderlige Arpeggione Sonate i en udgave for fløjte og guitar.
Koncerten afholdes i samarbejde med Genuina Garn
Musikere:
Ann Sophie Rønne Andersen, fløjte
Simon Wildau, guitar

Detaljer om eventet
  • Startdato
    19. november 2025 19:30
  • Slutdato
    19. november 2025 21:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten
  • Pris
    Pris
    Medlemmer af Elværket: 100,- Andre: 120,-
Få nyhedsmails fra Elværket