

Planet Blu er et nyt univers skabt af fem rutinerede musikere, der bringer blues, jazz, folk og filmisk stemning sammen i et unikt og gennemarbejdet udtryk.
Bandet debuterede i Ishøj 14. september 2025, efterfulgt af en lille turné rundt i landet. Planet Blu medbragte et repertoire bestående hovedsageligt af egne kompositioner, inklusiv spritnye sange.
Publikums og arrangørers reaktioner har været overvældende og entusiastiske. Publikum har responderet med smil, intens lytning og stående applaus – et tydeligt tegn på den stærke og varme forbindelse der blev skabt mellem musikerne og deres tilhørere.
Anmeldelse – Sjællandske Nyheder – af live koncert 25.09.2025:
Anmeldelse: Planet Blu fik stående ovation i Spilledåsen – Sjællandske Nyheder
Et lille udpluk af musikarrangørernes reaktioner på Planet Blu koncerterne:
Kulturium, Ishøj -14. september 2025
”Verdensklasse”
Industrien, Årup – 20. september 2025
”En koncert med musikere i absolut topklasse, der leverede magiske øjeblikke og spil i verdensklasse. En oplevelse vi sent vil glemme.”
Kulturforeningen Spilledåsen St. Heddinge – 25. september 2025
”Det var en fuldstændig fantastisk koncert ! Vi fik større oplevelse, end vi overhovedet kunne ha forestillet os. Den kommer til at sidde i kroppen længe!! ”
Line-up:
Jane Clark – violin & vokal – (Jane & Shane, Allan Olsen, Albert Lee, Rasmus Lyberth).
Ole Frimer – guitar & vokal – (Ole Frimer Band, Peter Thorup, Blue Junction).
Ida Gormsen – bas & vokal – (Peter Thorup, Uffe Steen, Marilyn Mazur, Per Chr. Frost).
Dan Hemmer – orgel & keys – (Blicher Hemmer Gadd, Billy Cross, Jens Lysdal).
Klaus Menzer – trommer – (Sneakers, Sanne Salomonsen, Savage Rose, Sebastian).
Mere end en samling af stærke musikere – et samspil præget af eventyrlyst og gensidig respekt, hvor alle bidrager til en levende og helstøbt musikalsk oplevelse.
Sat i kredsløb – og på vej ud i det blå. Dette er blot starten på rejsen.
Er I klar til at følge med?















