Naiha Khiljee er født i 1994 og debuterede i 2020 med digtsamlingen ”Kære Søster” – en rytmisk samling af digte, der bl.a. bibringer nogle nuancer til forestillingen om, hvad et hjemland kan være, og hvordan det både kan føles hjemligt og fremmed på samme tid. Nogle af digtene er indlæg i debatten om racisme og måden vi håndterer kultursammenstød på, mens andre berører kvinderettigheder og perfektionskultur.