Presse

For kunstnere, bookere og Elværkets tovholdere

Elværket Åbyhøj vil vi rigtig gerne hjælpe vores events godt på vej, med omtale på forskellige digitale platforme. Pt. annonceres alle events på Elværkets hjemmeside samt som begivenheder på vores Facebookside.

I den forbindelse har vi brug for at indsamle relevant pressemateriale om de enkelte events.

En god PR pakke består af:

  • Prosa – se mere om tekster nedenfor
  • Et eller flere billeder i 16:9 format – se mere om formater nedenfor
  • evt. link til YouTube video eller anden tjeneste med videomateriale

Prosa

Vi har brug for en tekst, der fortæller om eventet, kunstnerne, bandet, foredragsholderen mm. Teksten skal ikke være nødvendigvis være lang, men beskrivende for det, man som publikum kan forvente at møde.

Teksten må gerne indeholde:

  • kort men beskrivende titel
  • ultrakort teaser-tekst (100-150 karakterer)
  • brødtekst med passende afsnit og overskrifter
  • citater fra anmeldelser mm.

Formatet på tekster må gerne være så “råt” som muligt. Et Worddokument uden særlig formatering af fonte, farver og afsnit er helt perfekt.

Billeder

Vi har brug for mindst ét billede, der supplerer teksten. Billeder skal helst være i bredformat (landscape) og min. 1600×900 pixels (BxH).

Et billede i højformat (portrait) bliver på vores hjemmeside beskåret til 16:9 format, hvilket betyder at meget at top og bund bliver skåret fra. Det kan give nogle uheldige visninger, hvor fx hår og hage mangler 😉

Særligt grafikker eller billeder, der indeholder tekst, egner sig ikke til brug på vores hjemmeside, med mindre formatet i udgangspunktet er 16:9.

Filtyper: jpg eller png.

Videolinks

Vi modtager gerne links til eksempelvis YouTube videoer eller musiktjenester.

Hvem gør hvad

Pressematerialet sendes til den tovholder fra Elværket, som aftalen er indgået med. Tovholderen sikrer sammen med kunstner eller booker, at materialet kan anvendes på vores platforme, hvorefter det videresendes til PR-gruppen. Sammen med pressematerialet sendes også informationer om:

  • Eventdato
  • Start- og sluttidspunkt
  • Billetpriser
  • Bookinglink
Få nyhedsmails fra Elværket