Michelle Birkballe Band

– hjerteblod og rock’n’roll

Michelle Birkballe er født og opvokset med fødderne i dansk muld, men hendes slægtskab til blues og rock fra Louisiana og andre af rockens arketypiske egne, så stærkt og så uforfalsket, at man let kan komme i tvivl, når man lytter til en sang som hendes ‘I still play my guitar’.

Michelles hjerteblod og personlighed er så meget til stede, at man kunne tro, at rock’n’roll kommer fra smalltown Thorsager. Hvis man har været så heldig, at man har hørt hende live, så er man ikke i tvivl – Michelle er rock’n’roll.

”Michelle Birkballe er en gave til en scene. Hun leverer en sjælden god musikalsk oplevelse hver gang. Altid en STOR fornøjelse, at have besøg af hende”.

I guitarkufferten har Michelle masser at tage af, når hun går på scenen. Mest sange fra sine albums, men også andre sange, som hun gør til sine helt egne. Og så kan hun fortælle om sit liv på en så ægte og afvæbnende måde, at ingen går fra en af hendes koncerter uden at have grinet sammen med hende. Storytelleren er skarp i replikken, når hun råt for usødet fortæller om livets op- og nedture. Alt kommer lige fra hjertet.

”Denne pige fra Jylland forstår virkelig at komme ud over scenen.
Hun er ‘fræk’, hun kan fortælle en historie fra det virkelige liv, så ‘vi tror på den’.

Michelle Birkballe optræder sammen med sit orkester, der er i højeste klasse.

Detaljer om eventet
  • Startdato
    13. oktober 2022 19:30
  • Slutdato
    13. oktober 2022 22:00
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time før start.
  • Pris
    Pris
    Medlemmer: 150,- Andre: 170,-
Venteliste

Vi opfordrer dig til at benytte ventelisten, hvis et arrangement er udsolgt. Du bliver automatisk tilbudt at blive skrevet på venteliste, når du forsøger at købe billet til et udsolgt arrangement.

Få nyhedsmails fra Elværket