Mads Hansens Kapel – og folkedans

Mads Hansens Kapel

Aftenens begynder med en halv times introduktion til folkedans, så alle kan være med. Tak til Nordisk Dans, Aarhus og Århus Folkemusikhus for at bakke op om arrangementet.

“Mor dig først, spørg bagefter!” 

Disse er ordene som definerer danseorkesteret og folk-ensemblet Mads Hansens Kapel. 

Orkestret indgik for første gang i kunstens tjeneste i 2016 og begyndte snart at gøre sig bemærkede på den danske folkemusikscene – og gulv! Dansemusikken har altid været levende og foranderlig, og dette høres tydeligt i fortolkningen af de gamle melodier, som spilles med vildskab, autoritet og hjerte! 

For danses skal der, enten det er på gulvet eller i stolene! Ensemblet har spillet til dans, såvel som koncerter, i hele kongeriget, samt lande som England, Tyskland, Sverige, Estland, Finland og Schweiz. Mads Hansens Kapel er, med deres evindelige nysgerrighed og legende tilgang, altid i bevægelse;
Fra det voldsomme, dristige og nævenyttige, til det sarte, smukke og inderlige, fortæller Kapellet historien om 5 mænd og deres rejse mod stjernerne. 

Mads Hansens Kapel er:

  • Jonas Lærke Clausen – Violin
  • Martin Strange Lorenzen – Klarinet
  • Sebastian Boesgaard Bloch Larsen – Guitar
  • Emil Ringtved Nielsen – Bas
  • Julian Svejgaard Jørgensen – Klaver
Detaljer om eventet
  • Startdato
    29. februar 2024 19:30
  • Slutdato
    29. februar 2024 22:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten begynder.
  • Pris
    Pris
    Medlemmer af Elværket: 120,- Andre: 140,-
Få nyhedsmails fra Elværket