Elværkets afviklere
Gruppen af afviklere har til opgave at udføre en del af det praktiske arbejde i forbindelse med koncerter og andre kulturelle arrangementer i Elværket.
Arbejdet udføres i to hold, fortrinsvist i tidsrummene 1) 16.30-19.30 og 2) 18.30-slut kl. ca. 23 og består i 1) opstilling af stole og bar, kaffebrygning og øvrig klargøring samt 2) billetkontrol, barsalg, opvask og oprydning.
Den enkelte afvikler tilmelder sig på anmodning om hjælp de arrangementer og det hold, hvor man har mulighed for at hjælpe.
Vi opfordrer til, at man kan tilbyde sin hjælp ved mindst to arrangementer pr. halvår.
Gruppen af afviklere er velfungerende, og vi prioriterer at have det hyggeligt og sjovt, mens vi afvikler. Som minimum afholder vi ét årligt møde for gruppen, og der er mulighed for stor medbestemmelse i udviklingen af afvikleropgaverne.
Har du lyst til at være afvikler i Elværket, så skriv til mail@el8230.dk.