Søndag d. 7 er sidste dag i Spil Dansk-ugen og i Elværket markerer vi dette med en koncert med fællessang med de to legendariske musikere Bo Stief og Poul Halberg.
Fællessang kl. 14
Vi starter kl. 14.00 med, at alle de koncertgængere, der ønsker at tage del i fællessangene, får mulighed for at øve sangene kort inden koncerten. De to musikere har i forvejen valgt en 4-5 sange, bl.a. Halbergs kendte 80’er-hit Magi i Luften.
Sangen øves med Signe Laumark og Kristian Thisted, og efter en kort pause går musikerne på med koncerten kl. 15.00. I løbet af koncerten deltager publikum i fællessangene.
Koncerten kl. 15
To af musikscenens allerbedste, virtuose, alsidige ikoner, som i årevis har sat deres personlige aftryk på musikken herhjemme, kan nu høres igen.
De har gennem tiderne flittigt spillet live, i studiet, på tv og radio med de bedste i mange forskellige genrer. Bl.a. Sanne Salomonsen, Palle Mikkelborg, Halberg Larsen. DR bigband, Lis Sørensen, Sebastian, Søs Fenger og Marie Bergman.
Halberg og Stief har spillet, produceret, arrangeret og indspillet albums igennem 4 årtier, de har derfor en nærmest telepatisk forståelse for hinanden, når musikken spiller.
Stief spillede i første udgaven af Halberg Larsen, og Halberg har været en altafgørende faktor i alle Bo Stiefs grupper fra begyndelsen af 80’erne. Begge musikere har dybe rødder i jazz og rock og har været en vigtig del af begge scener gennem hel deres alsidige karriere.
Om Poul Halberg
Det danske guitarikon Poul Halberg var komponisten, den ene halvdel og drivkraften bag 80’er hitbandet Halberg/Larsen. ”Magi i luften” var det store hit, som Poul Halberg står for. Poul Halberg var endvidere en væsentlig og afgørende del af musikken og bandet RayDeeOhh.
Han spillede i mange år med Lis Sørensen, hvor både hans guitarspil og hans sange også her var en meget vigtig del. Halberg er fast komponist til de hits, man hører, når man ser Wikke og Rasmussen film. Nu har han gang i sin egen Power Trio og bandet Halberg Larsen and Friends, som spiller Halberg/Larsen hits.
Om Bo Stief
Bo Stief er en musiker, der altid har søgt nye personlige veje som bassist og komponist.
Bo Stief har en forunderlig, fantastisk og højt respekteret international kariere, som startede i Montmartre i Kbh. Ben Webster, Stan Getz, Don Cherry, Dizzy Gillespie, Dexter Gordon, Miles Davis, Entrance, Sebastian, Kasper Winding, Sanne Salomonsen er nogle af de mange navne Stief har spillet med. Stief har spillet med mange betydningsfulde musikere på tværs af alle genrer gennem hans livslange virke. Topjazz og toprock/popmusikere har nydt godt af Bo Stiefs musikalitet. Bo Stief Chasing Dreams, Bo Stief One Song og Playground Live er nogle af de bands, han gennem tiderne har ledet med stor succes. Som musiker og komponist har Bo Stiefs lyd og holdning en tæt tilknytning til den nordiske tone og nuet.
Det kan du forvente
Bo Stief Poul Halberg duo spiller et repertoire som bla. er stemningsfuldt, lyrisk, melodisk nogle gange rocket, kaotisk, aggressivt, bluesy, legende humoristisk. Musik for alle!
POUL HALBERG: GUITAR
BO STIEF: ACUSTISK OG ELEKTRISK BASS.