Chivu og Hye Duo

Ved denne koncert vil I møde Aarhus symfoniorkester’s nye koncertmester Christian Chivu Ivan og solocellist Eugene Hye-Knudsen.

Programmet bliver spændende og varieret, og består bl.a. af ukrainsk/russisk sen-romantik, et virtuost norsk variationsstykke inspireret af Bach, og mon ikke vi til slut skal høre spanske toner direkte importeret af Chivo fra Barcelona…

Chivu og Hye er forrygende instrumentalister på hver deres instrument og har meget hurtigt fundet stor glæde ved at spille sammen. Ved koncerten vil publikum opleve instrumenterne smelte sammen i musikkens afvekslende stemninger og klange.

Om Christian Chivu Ivan

Christian Chivu Ivan er en spansk violinist med rødder i Rumænien. Han har siden 2019 været koncertmester i Århus Symfoniorkester.
Fra 2001 til 2020 var Christian Chivu 2. koncertmester i Barcelona Symfoniorkester, med hvem han har turneret vidt omkring bl.a. til Wien, London Amsterdam, Frankfurt, New York, Puerto Rico og Tokyo.

Christian Chivu har spillet som gæste koncertmester med stort set alle spanske orkestre bl.a. Ciudad de Granada, Orquestra Sinfónica de Tenerife, Real Filharmonia de Galicia, Bilbao Sinfonikoa Orquestra, Orquestra Sinfónica do Porto Casa da musica, derudover Suisse Romande i Schweiz og musikfestivalen i Santo Domingo i årene fra 2015 til 2017.

Christian Chivu har også stor koncert virksomhed bag sig som primarius i The Arts Quartet, som har medvirket ved en lang række musikfestivaler i Spanien, Italien og Frankrig.

Eugene Hye-Knudsen

Eugene Hye-Knudsen er én af Danmarks fineste og mest ekspressive solocellister. Eugene Hye-Knudsen er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Erling Bløndal Bengtsson, hvor han havde sin debut i 1996.

I 1998 vandt han en stilling som Kongelig Kapelmusikus på Det Kgl. Teater, og i 2002 fik han stillingen som 1. solocellist i Aarhus Symfoniorkester.

Hye-Knudsen har været solist hos Aarhus Symfoniorkester i en række koncerter, og har medvirket på mange indspilninger. Eugene Hye-Knudsen blev i 1995 tildelt Jakob Gades Legat og i 1997 Veuve Cliquot Prisen, og så bor han med sin familie i Åbyhøj!

Koncerten er den første i en serie med kammermusik på Elværket. Initiativet er taget af lokale professionelle musikere, og koncert rækken støttes af Augustinus Fonden og Aarhus Kommunes Musikpulje.

Del dette event
Detaljer om eventet
  • Dage
    Timer
    Min
    Sek
  • Startdato
    26. maj 2021 19:30
  • Slutdato
    26. maj 2021 21:30
  • Pris
    Pris
    Medlemmer: 100,- Andre: 120,-