CLASH – Releasekoncert

Clash - releasekoncert på Elværket

Bandet har været i studiet og indspillet debut plade, som udkommer d. 3. november 2023. Koncerten på Elværket er således en releasekoncert, for det nye album.

CLASH er saxofonisten Michael Bladts helt nye projekt, der fik debut under sidste års jazzfestival (2022) i Aarhus.

Den nyskrevne musik rummer masser af kontraster og sammenstød mellem forskellige elementer: Et poppet A-stykke/ et komplekst B-stykke. Lige ud ad landevejen grooves/ komplekse polyrytmiske elementer Solospillet er fængende melodiøst/ men også syret, grimt og harmonisk udfordrende.

Fusionsjazzen med udgangspunkt i 80’erne har her i 20’erne fået en revival, og CLASH henter sin inspiration fra bl.a. 80’ernes Mezzoforte og nutidens Snarky Puppy.

Også i hele grund-setuppet i det nye band er der et clash, nemlig mellem to forskellige generationer.

Michael Bladt har valgt at invitere fire fremadstormende musikerne fra det aarhusianske jazzmiljø med om bord i projektet, da de unge jazzmusikere har et moderne take på sound, rytmik, udtryk m.m.

“Normalt laver jeg og formentlig langt de fleste andre kunstnere plader og projekter med musikere fra samme generation som os selv, men jeg er nysgerrig på at undersøge, hvad der sker, når jeg og min musik møder musikere, der tilhører en anden generation, end jeg selv gør”.

Der er med andre ord al mulig grund til at opsøge dette helt nye projekt live, hvor musikken både er inviterende og inkluderende men også udfordrende på en måde, der vil vække publikums nysgerrighed.

Michael Bladt: Saxofon

Jeppe Lavsen: Guitar

Jon Døssing Bendixen: Keys

Adrian Christensen: Bas

Frederik Bülow: Trommer

Detaljer om eventet
  • Startdato
    3. november 2023 19:30
  • Slutdato
    3. november 2023 21:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten.
  • Pris
    Pris
    Unge under 25 år: 80,- Medlemmer: 120,- Andre: 140,-
Få nyhedsmails fra Elværket