Lyt og Strik

En festlig koncert med den skønneste kammermusik præsenteret med godt humør og masser af kærlighed til musikken. Koncerten har et særligt fokus på strik, men alle er velkomne, og det er selvfølgelig også muligt at lukke øjnene og bare nyde musikken.

“Når jeg ser på de trøjer, jeg har strikket, så kan jeg ofte huske, hvad jeg har lavet mens jeg strikkede. Min champagne-cardigan er strikket til Astrid Lindgren på lydbog i bilen og mens børnene legede i poolen i Frankrig. Der er også en hel del P1-morgen i maskerne, og noget af af det er blevet strikket både forlæns og baglæns til Radioheads “A Moon Shaped Pool”. Jeg husker også tydeligt, hvad jeg strikkede sidste gang, jeg spillede mit livs bedste version af Juleoratoriet.” siger Ann Sophie, musiker og strikker. Vi knytter minder til maskerne, og denne koncert er en mulighed for at knytte et musikalsk minde sammen med det, vi har i hænderne.

Detaljer om eventet
  • Dage
    Timer
    Min
    Sek
  • Startdato
    19. november 2025 19:30
  • Slutdato
    19. november 2025 21:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten
  • Pris
    Pris
    Medlemmer af Elværket: 100,- Andre: 120,-
Få nyhedsmails fra Elværket