Portræt: Fællesspisningsgruppen

Klokken er blot ved at nærme sig 16.00, men det er allerede tydeligt at høre, at forberedelserne til aftenens fællesspisning er i fuld gang, når man træder ind på Elværket. Gryder, der klirrer, grøntsager, der snittes, alt imens snakken går blandt aftenens madhold ved det første fællesspisningsarrangement, der fandt sted her i foråret. Pia indleder samtalen med at fortælle om rammerne for arrangementerne:

”Fællesspisningen starter kl. 18.00, og så, ja, hedder det vel egentlig til kl. 20.00, men der er ikke nogen deadline andet end, at man skal nå at vaske op og hjem. Det er typisk, at så spiser man, snakker lidt, synger en sang, drikker en kop kaffe og så er der nogle gange en småkage til eller nogen laver dessert.”

”Hvis du skal bruge et ord, det vi jo så gør, uden at gøre det for stort, vi er bare tovholdere. Vi er 1 eller 2 tovholdere på, når der er nogen, der laver mad, og vi hjælper gerne, men der er også mange, der finder ud af en del selv. Man vil aldrig opleve, at man står alene og ikke ved, hvad man skal,” forklarer Anne, mens Pia tager over:

”Nej, her er altid en livline, det er nok lige så meget det. De gange jeg har været tovholder, så mødes vi lige hernede inden – hvis de ikke har været nede at se køkkenet før – og snakker tingene igennem i forhold til, hvordan vi plejer at gøre det og plejer at planlægge det.”

Aftensmåltidet som samlingspunkt

Fællesspisning har været et fast arrangement på Elværket siden kultur- og medborgerhusets indvielse tilbage i 2016.

Omtrent en gang om måneden bliver dørene slået op til en aften med måltidet og samværet i centrum. Forinden da har flere frivillige foruden madholdet den pågældende aften været ved at dække borde, lægge sangbøger frem og ikke mindst tilberede aftenens måltid.

Anne Bech og Pia Østergaard er to af de frivillige ildsjæle, der er med til at sørge for, at et arrangement som fællesspisning ikke blot består, men er en succes og et socialt samlingspunkt på Elværket samt i Åbyhøj, og Anne starter med at fortælle lidt om, hvordan det hele startede og om deres vision med at stå for fællesspisnings­arrangementerne: “Vi er en gruppe, hvor alle blev inviteret til sådan noget idé-arrangement, og hvor alle var velkomne, og så ender man jo med at være nogle stykker.  Nogle kommer på og så “Argh, ikke helt alligevel”, og så endte vi med at være de der 7 stykker. Vi tager os ligesom af at få fællesspisnings­arrangementerne slået op, billetsalg og så videre, men det vil vi også gerne have nogle nye på banen til. Men ellers handler det jo meget om, at vi rigtig gerne vil have masser af folk ind og lave mad, og hvordan filan man kan få formidlet det. Det der med at skulle lave mad til 50 mennesker, det afskrækker nok en del.”

De slår dog begge fast, at det ikke behøver at være så stor en opgave, som det umiddelbart kan lyde som. Dem, der står for at lave maden har også selv mulighed for at have indflydelse på, hvor mange der skal laves mad til, som Pia supplerer: ”Det er lidt op til det enkelte madhold, hvor mange de har mod på at lave mad til, det skal der være mulighed for …”.

Med fra den spæde start

Anne og Pia har begge været med siden Elværkets begyndelse, hvilket nærmer sig de 6 år, og de har i den tid været med til at lave alt fra almindelig café og brætspilscafé til loppemarked og fællesspisning, hvor særligt fællesspisning har vist sig at være en vedvarende succes. Efter at have hørt mere om initiativet, tankerne bag og set forholdene omkring et fællesspisningsarrangement, er det ikke svært at forstå. Det er indbegrebet af hygge og fællesskab, og med god mad serveret for en, så kan man vist ikke bede om meget mere, andet end det glas rødvin eller den sodavand, man har mulighed for at tilkøbe i baren.

”Vi vil styrke fællesskabet”

For både Anne og Pia er det afgørende, at det er et lokalt projekt, der har til formål at styrke det lokale fællesskab både gennem selve oplevelsen af det at spise og være sammen og eventuelt få andre madoplevelser end man plejer, men ligeledes ved at indbyde til at lokale eller andre interesserede udefra går sammen om at arrangere et fælles måltid og samværet heromkring, som Pia forklarer:

”Vi er præget meget af fællesskabet og lidt som i gamle dage, hvor man gik ned i det lokale beboerhus. Vores drivkraft har været fællesskabet og det, at vi har kunne mødes uden at skulle en hel masse. Fællesskabet omkring maden, både det når man laver og spiser den.”

Det lokale fællesskab og netværk

For Pia og Anne er det lokale aspekt hele grundlaget for, at de har lyst til at bruge deres tid på at være frivillige, forklarer Pia:

”Jeg vil ikke tage et helt andet sted hen for at lave det her. Det er det, fordi det lokalt. Det er ikke langt væk, og så er det også bare tanken om, at det er et fedt hus. Det er jo den der drivkraft i at folk går sammen og vil det her og skaber det.”

Anne supplerer: ”Ja, og det er jo det med, at man selv får et netværk i lokalområdet, og så er det jo også noget med, at man gerne vil gøre noget for lokalsamfundet, for at det skal være en god bydel. […] Store dele af det er, at så møder man nogle nye mennesker, og det er nok primært det, der driver os. Vi kendte jo ikke hinanden nogen af os, før vi mødtes i koordinatorgruppen, og vi kender hinanden rimelig godt efterhånden. Vi skal jo løse nogle problemer eller udfordringer og finde ud af, hvad er sjovt, og det tænker jeg er vigtigt at holde fast i, at det skal være sjovt, fordi det er frivilligt.”

Derfor er det væsentlige for dem heller ikke længere om det hele løber rundt, de har fået et mere afslappet forhold til den praktiske proces som årene er gået og fællesspisningsarrangementerne stadig er til stor glæde for de lokale borgere, fortæller Pia:

Der er også noget økonomi i det i forhold til, at vi sælger billetter til 50 kroner, og så hjælper det jo ikke, at man laver en kuvertpris på 150 kroner, for vi vil jo gerne have det til at løbe rundt. Typisk når vi har sælgere i baren, så er der overskud, men det er vi blevet lidt mere afslappede omkring, fordi vi ved, det kører rundt.

I starten var vi meget mere påpasselige og tænkte ”Uh, det er for dyrt” og ”Skal vi købe det et andet sted?”, det er jo alle de der husholdningsting.”

Desuden er det altid en overraskelse, hvad menuen består af, og Anne og Pia har i deres tid i koordinatorgruppen for fællesspisningsarrangementerne oplevet lidt af hvert:

”Der er så en ting, man kan ikke vide, hvad man får. Der er nogle gange nogen, der spørger, hvis de er vegetarer eller et eller andet. Men vores holdning er, at der kommer et madhold, og vi skal ikke diktere, hvad de laver, og så er det bare et lotteri,” smiler Anne, mens Pia fortæller videre:

”Der er virkelig nogen, der giver den gas. Jeg kan huske til halloween for et par år siden, der var nogle, der havde skrevet sang og lavet græskar, de havde virkelig gjort meget ud af det. Men der har været rigtig mange gode ting, og jeg tror, at alle, når de så først har stået for et fællesspisningsarrangement det, vil sige at det har været godt.”

Det er også vigtigt for koordinatorgruppen for fællesspisning, at kommunikationen er klar og tydelig, så der ikke opstår misforståelser i løbet af aftenen:

”Der hvor man synes indimellem, at det har været lidt tungt, det er, hvis man er gået galt af hinanden i køkkenet. Hvis kommunikationen ikke har været klar, og det har vi selvfølgelig også arbejdet med i forhold til, hvordan vi kan være tydelige nok, så folk ved, hvad de går ind til, så bliver det en bedre succes.”

Kom og vær med

Fællespisningsarrangementerne afholdes som regel en gang om måneden på varierende ugedage, men man har altid mulighed for at holde sig orienteret på Elværkets hjemmeside og købe billetter, når et arrangement nærmer sig. Det koster 50 kroner at deltage for hvilke penge man får et dejligt måltid og godt samvær.  Hvis I er en  gruppe, der holder af at eksperimentere i et køkken og gerne vil prøve kræfter med at lave mad til en større forsamling, så tøv ikke med at kontakte fællesspisningsgruppen og hør nærmere:

”Man kan kontakte os via kontaktinformationer inde på hjemmesiden, man kan også være med til en fællesspisning og tage fat i os, men der er også sådan en tavle hernede med opslag, hvor man kan skrive sig på. Ellers kan man skrive til den helt fælles mail for Elværket, og så bliver det sendt videre.”

Der er altså rig mulighed for at prøve kræfter med at lave mad til en fællesspisningsaften eller høre nærmere om, hvad det indebærer:

”Vi er ved at være åbne over for nye løbende udskiftninger, så hvis der er nogle, der brænder for at stå for at styre det, så synes jeg bestemt, at de skal melde ind. Det kan jo også være, at der er nogle, der kommer ind og foreslår at køre det på en helt anden måde, og så skal der være åbenhed for det,” runder Pia af med at fortælle.