Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Livestreamet foredrag.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes ‘den hadale zone’ – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.

Bo Barker Jørgensens store interesse for havbiologi fik han som helt ung ved at dykke i danske farvande. Her oplevede han de dramatiske ændringer der sker på havbunden ved iltsvind hvor bunddyrene dør, og bakterierne får overtaget og dækker bunden med det såkaldte ”ligklæde”. Bo fik en brændende lyst til at forstå hvad det var for processer der foregik og hvordan disse bakterier levede.
Bo Barker Jørgensen udviklede en metode med et radioaktivt sporstof til at måle bakteriernes respiration og enorme produktion af svovlbrinte nede i den iltfrie havbund. Metoden bruges i dag i hele verden. Forskningen i havbundens mikrobielle liv og stofkredsløb har ført Bo Barker rundt i store dele af verden: fra Arktis til ækvator og fra de danske kyster til oceanernes store havdybder. Bo har sejlet med store forskningsskibe og dykket med ubåd ned til flere kilometers dybde for at udforske de fascinerende bakteriesamfund omkring varme kildevæld på oceanbunden.
I 1992 blev Bo Barker Jørgensen bedt om at grundlægge og lede et nyt forskningsinstitut i Bremen i Tyskland, Max Planck Institut for Marin Mikrobiologi, hvor han var direktør frem til 2011. Hans forskergruppe fra Aarhus fulgte med som pionerer ved starten af instituttet og vendte siden tilbage til stillinger i Danmark – én af dem var den anden af foredragets to foredragsholdere, professor Ronnie Glud.
I 2007 vendte Bo Barker Jørgensen tilbage til et professorat ved Aarhus Universitet og oprettede et forskningscenter for Marin Geomikrobiologi, som han var leder af til 2017.
Bo Barker Jørgensen afholdte foredraget ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’ i efterårssemestret 2020 sammen med Ronni N. Glud. I forårssemestret 2025 vil Bo holde en opdateret version af foredraget med titlen ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’ igen sammen med Ronni N. Glud.

Ronnie N. Glud forsker i biogeokemi og mikrobiologi og arbejder med forskellige aspekter af kulstofkredsløbet, herunder hvordan organisk materiale produceres og nedbrydes i havet. Han har i særlig grad arbejdet med de mikrobielle processer i havbunden for at undersøge hvilke faktorer der påvirker omsætningen af organisk materiale og hvorledes processerne spiller sammen med havets kemi, klimaforandringer og menneskelige påvirkninger.
Ronnie N. Glud har arbejdet i mange forskellige egne – fra højarktiske fjordsystemer, tropiske koralrev og mangrovesumpe til de dybeste egne af verdenshavet. Han har udviklet en række nye teknikker og målesystemer der muliggør detaljerede studier af processer i komplekse mikrobielle samfund i havis, i synkende partikler i havet samt i havbunden. Processer der er helt fundamentale for at forstå hvordan havets kemi og forholdene på Jorden har udviklet sig.
Ronnie N. Glud er blandt andet en af arkitekterne bag de selvarbejdende robotter, kaldet ’landere’, der kan gennemføre eksperimenter og målinger direkte på havbunden på store vanddybder i dybhavet. Forskerne kan dermed studere en række processer i havbunden under de temperatur- og trykforhold der findes på stedet. Landerne har revolutioneret vores forståelse af forholdene i dybhavet.
Ronnie N. Glud afholdte foredraget ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’ i efterårssemestret 2020 sammen med Bo Barker Jørgensen. I forårssemestret 2025 vil Ronnie holde en opdateret version af foredraget med titlen ‘Dybhavet – nyt fra en ukendt verden’ igen sammen med Bo Barker Jørgensen.