Koncertforedrag om Bent Fabricius Bjerre
Bent Fabricius-Bjerre er et navn, det er svært at komme udenom, når man taler om dansk musik. I løbet af sit liv komponerede han et hav af melodier som stadig er kendt og elsket, den dag i dag.
Der var altid en del af Bent i musikken. Den var inderlig og melankolsk. Den var munter og festlig en anden gang. Der var musik til stort set alle anledninger og stemninger.
Det er ikke blot melodierne, der er interessante og fængende. Bent levede et spændende liv, der gav ham titler som blandt andet jazzmusiker, kapelmester, forretningsmand og tv-vært.
Trioen spiller musik af Bent Fabricius-Bjerre, hvor der mellem numrene vil være fortælling om musikken og manden bag. Der vil være mulighed for et genhør med de største “hits”, samt at stifte bekendtskab med noget af det mindre kendte.