På tur i Mælkevejen igennem rum og tid

Livestreamet foredrag.

Måske har du en aften stået under stjernerne og spekuleret over hvordan Universet hænger sammen – og hvordan det ville se ud hvis du kunne hoppe op på en fjern stjerne og kigge ned mod Jorden? I dette foredrag vil du blive lidt klogere på netop det; vores plads i Universet. Forelæserne tager dig med på en tur rundt i vores egen galakse, Mælkevejen, som, foruden milliarder af stjerner, består af blandt andet gas- og støvskyer, exoplaneter og et kæmpe sort hul i centrum.

Du vil høre om Mælkevejens oprindelse og dens fortsatte udvikling i dag – og dykke ned i dens spiralarme, stjernehobe og gådefulde centrum. Ved hjælp af rumteleskoper som Hubble, Gaia og James Webb afsløres Mælkevejens detaljer gennem spektre, billeder og præcise målinger af stjernetemperaturer og bevægelser.

Foredraget vil også give dig indsigt i den astrofysiske forskning ved Aarhus Universitet og stille skarpt på nogle af de store spørgsmål om vores galakse som vi endnu mangler at få svar på.

  • Mia Sloth Lundkvist forsker og underviser i stjerner og exoplaneter. Hendes primære interesse er stjerner som exoplaneter kredser om og som udviser såkaldte stjernesvingninger da disse kan give præcise detaljer om stjernerne som vi ikke kan få på andre måder. Denne viden kan så bruges til at studere deres omkredsende exoplaneter, og det er her Mias fokus ligger. Især er hun interesseret i exoplaneter som er lidt større, men meget varmere end vores egen Jord da de bliver formet af processer som vi ikke ser i vores eget Solsystem. I sin forskning arbejder Mia med data fra både teleskoper på Jorden og rumteleskoper så som NASAs Kepler- og TESS-missioner.
  • Mia Sloth Lundkvist er adjunkt ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Hun er medlem af Det Nationale Instrumentcenter for Dansk Astrofysiks bestyrelse og er den danske repræsentant i Nordisk Optisk Teleskops Observing Programme Committee.
  • I forårssemestret 2025 holder Mia foredraget ‘På tur i Mælkevejen igennem rum og tid‘ sammen med Hans Kjeldsen.
  • Hans Kjeldsen har gennem snart en menneskealder forsket og undervist i astrofysik. Omdrejningspunktet for hans forskning er undersøgelser af stjerner og exoplaneter – altså planeter der kredser om andre stjerner end Solen – ved brug af data fra både rumteleskoper og jordbaserede teleskoper. Hans Kjeldsen (f. 1963 i Aarhus) er uddannet cand.scient. i astronomi fra Aarhus Universitet i 1989 og fik efterfølgende sin ph.d.-grad samme sted. En del af ph.d.-projektet foregik ved Nordisk Optisk Teleskop på La Palma. Fra 1992 til 1993 var han ansat ved Det Europæiske Sydobservatorium i Tyskland, og siden 1994 har han været ansat ved Aarhus Universitet, hvor han i 2013 blev udnævnt til professor.
  • Han har været med til at gøre mange af de enestående nye opdagelser om exoplaneter som de senere år har revolutioneret forståelsen af universets mangfoldighed af verdener og muligheden for at der kan være liv andre steder end på Jorden. Resultaterne er ikke mindst opnået gennem et tæt samarbejde mellem NASA og astronomer ved Aarhus Universitet om at analysere og behandle videnskabelige data fra bl.a. NASA rumteleskoperne Kepler og TESS, et samarbejde som Hans Kjeldsen har været en drivkraft bag. Hans Kjeldsen har også været initiativtager til Aarhus Universitets satellitprogram AUSAT, som i 2018 opsendte Delphini-1, en nanosatellit bygget af studerende og forskere på universitetet.
  • Udover forskning har Hans Kjeldsen også tid til at være centermanager i grundforskningscentret Stellar Astrophysics Center (SAC), og leder af Aarhus Universitets tematiske rumcenter, Aarhus Space Center (SpaCe). Han sidder derudover i en række bestyrelser og komiteer, herunder som leder af Det Nationale Instrumentcenter for Dansk Astrofysik (IDA) og desuden medlem af styregruppen bag Stellar Oscillations Network Group (SONG). Hans Kjeldsen er også tidligere medlem af Nordisk Optisk Teleskops bestyrelse.
  • Derudover er Hans Kjeldsen også faglig leder af projektet Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT) som gør det muligt for gymnasieelever i Danmark at studere nattehimlen i skoletiden fra et teleskop der er placeret i Australien.
  • Undervisning har altid fyldt meget i Hans Kjeldsens hverdag og han ser det som en af sine fornemste opgaver at undervise og formidle på alle niveauer af uddannelsen i astronomi. I 2010 modtog han Aarhus Universitets Jubilæumsfonds Pædagogiske Hæderspris for sin undervisning. Det er ikke kun universitetsstuderende, som nyder godt af Hans Kjeldsens evner som formidler. Han holder omkring 50 foredrag om året i diverse foreninger, på folkeskoler, gymnasier, højskoler, seminarier, planetarier og Folkeuniversitetet.
Mia Sloth Lundkvist,
adjunkt i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet
Hans Kjeldsen,
professor i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet.
Detaljer om eventet
  • Dage
    Timer
    Min
    Sek
  • Startdato
    8. april 2025 19:00
  • Slutdato
    8. april 2025 21:00
  • Dørene åbner
    En halv time inden foredraget
  • Pris
    Gratis - men du skal booke billet
Få nyhedsmails fra Elværket