
Musik af Kai Normann Andersen
Denne aften er helliget et kammermusikalsk koncertforedrag om Danmarks største hitkomponist i årene 1920-1960: Kai Normann Andersen.
Den myreflittige hit-komponist Kai Normann skrev mere end 900 melodier. Revysange som “Du gamle måne”, “Glemmer du så husker jeg”, “Man binder os på mund og hånd” , “I dit korte liv” samt “Musens Sang”, “Den allersidste dans” og alle de andre vidunderlige melodier fra filmen Mød mig på Cassiopeia.
Sange som i dag har status som ikoniske evergreens, og hvoraf flere er blevet udvalgt til både Kulturkanonen og Højskolesangbogen.
Kom og hør de iørefaldende melodier, lær nyt om komponisten bag og hans samtid, inspirationen fra tidens kendte klassiske komponister og syng med på nogle af de kendteste viser.
Duo Askou / Andersen består af de solistuddannede klassiske musikere Hanne Askou, violin og Frode Andersen, accordeon, som spiller de stemningsfulde melodier. De er nænsomt arrangeret instrumentalt for deres to umage instrumenter, så melodierne smelter sammen i de traditionelle tangoer, valse og viser.
