4 x Vuust – Julekoncert

Vuust x 4 julekoncert på Elværket

UDSOLGT. Gå julen i møde med en uforglemmelig koncertoplevelse med 4 x Vuust, når familien spiller juleklassikere den 21. december på Elværket i Åbyhøj.

Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. Nu kan du opleve fire af slagsen, når familien fortolker juleklassikere som “Winter Wonderland”, “Santa Claus Is Coming to Town”, ”Rudolf med den røde tud” og mange flere på Elværket i Åbyhøj – alt sammen i arrangementer, med et umiskendeligt Vuust touch.

”Vi har en helt særlig kærlighed til julemelodier, danske og amerikanske, idet de kan bevæge både krop og følelser. Vores mål er at skabe en mindeværdig aften fyldt med vidunderlige og bevægende julemelodier. Vi har lagt meget tanke og kreativitet i arrangementerne, og kan ikke vente med at dele dem med publikum”, udtaler Peter Vuust.

Vuust-familien er bl.a. kendt for deres fortolkninger af Paul Simons kompositioner, og for pladen Further to Fly, som er blevet et hit hos spillesteder og publikum landet over. Frederik Vuust, som til daglig studerer på det Rytmiske Musikkonservatorium i København, har med sin sjælfulde stemme og sit ekvilibristiske klaverspil taget publikum med storm. Saxofonist Christian Vuust er kendt for sit dybdegående arbejde med den nordiske tone. Bassist Peter Vuust tilhører eliten af jazzmusikere og er desuden Danmarks førende hjerneforsker i musik. Mikkel Vuust – en af landets mest talentfulde trommeslagere – studerer til daglig på Manhattan School of Music i New York, hvor han tilhører den unge elite af musikere med mange jobs og pladeindspilninger.

Glæd jer til et musikalsk overflødighedshorn af julemelodier med et twist, der vil varme jeres hjerter og bringe jer i den rette julestemning på Elværket i Åbyhøj.

Frederik Vuust: Vokal og klaver
Christian Vuust: Saxofon og klarinet
Peter Vuust: Kontrabas
Mikkel Vuust: Trommer

Detaljer om eventet
  • Startdato
    21. december 2023 19:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten.
  • Pris
    Pris
    Medlemmer af Elværket: 130,- Andre: 150,-
Få nyhedsmails fra Elværket