Hyldestkoncert Joni Mitchell

Hyldestkoncert til Joni Mitchell

UDSOLGT. I næsegrus respekt for originalmaterialet puster en række fantastiske sangere og musikere nyt liv Joni Mitchells enorme og ærefrygtindgydende bagkatalog, som leveres med nerve, nærvær, autenticitet og spilleglæde.

Joni Mitchell har siden sit gennembrud i midten af 1960’erne været bredt anerkendt som en af sin tids største sangere og sangskrivere, og hendes enorme bagkatalog tæller blandt andet klassikere som “Big Yellow Taxi”, “Woodstock” og “Both Sides Now”. Dertil kommer perlerække af albumudgivelse, hvoraf flere stadig har status som som hovedværker i vestlig kulturhistorie fra 60’erne og 70’erne.

Gennem sin imponerende karriere har hun blandt andet samarbejdet med James Taylor, The Band, Crosby, Stills, Nash og Neil Young samt store jazz-ikoner som Wayne Shorter, Herbie Hancock, Pat Metheny, Jaco Pastorius og Charles Mingus.

I 2023 fylder Joni Mitchell 80 år, og det skal fejres med en storslået hyldestkoncert!!

Koncerten præsenteres af holdet bag bl.a. Celebrating The Last Waltz (2016), WOODSTOCK ’69 – En Hyldestkoncert (2019) og Kunsten at Glædes i Kor (2022), der alle har turneret i hele landet og spillet udsolgte koncerter på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Orkesteret tæller en række af landets bedste sangere og musikere, som tilsammen har spillet og/eller indspillet med så forskellige artister som Johnny Madsen, Chief1, Erik Clausen, The KutiMangoes, DR Bigbandet og Aarhus Jazz Orchestra.

I respekt for originalmaterialet puster orkesteret nyt liv i Joni Mitchells enorme bagkatalog med originale fortolkninger af 80-års fødselarens mest ikoniske sange og tekster, som leveres med nerve, nærvær, autenticitet og spilleglæde.

Besætning:

Signe Juhl (vokal & piano)

Louise Støjberg (vokal)

Janne Hagen Therkildsen (vokal)

Martin Rauff (guitar)

Bo Møller (guitar)

Niels Kvist (bas)

Casper Mikkelsen (trommer)

Christian Kronborg (lyddesign

Detaljer om eventet
  • Startdato
    9. november 2023 19:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten starter
  • Pris
    Pris
    Medlemmer 180,- Ikke-medlemmer 200,-
Få nyhedsmails fra Elværket