Hymner & Ukrudt

Hymner og ukrudt - en hyldest til Poul Dissing og Benny Andersen

“Hymner & Ukrudt” hylder det legendariske samarbejde mellem forfatter og komponist Benny Andersen og troubadour Povl Dissing – et samarbejde, der nok må betegnes som værende noget nær grundstof i dansk musik og lyrik. Med debutudgivelsen “Svantes Viser” i 1973 skabte de to en tidløs klassiker, som i dag har kultstatus.

Orkesteret med Rasmus Dissing, Henrik Gunde, Jens Jefsen og Morten Lund er opkaldt efter et af de andre legendariske albums som de to legender udgav i 1984.

“Hymner & Ukrudt” spiller det kendte og elskede repertoire og publikum vil opleve evergreens som “Svantes Lykkelige Dag”, “Barndommens Land”, “Aftentur med Rosalina”, “Hymne til natten”, “Tidseltango” og flere klassikere fra det enorme bagkatalog i nye friske fortolkninger, men naturligvis med respekt for den originale stil og lyd.

I front – Rasmus Dissing…ja, efternavnet taler for sig selv. Rasmus er naturligvis vokset op med sin fars fortolkninger, men står nu frem med sin helt egen personlige stil og stemme, og tilfører ny magi til Bennys geniale tekster.

Ved klaveret – Henrik Gunde. Uden sammenligning Danmarks mest udadvendte, kreative- og humørfyldte pianist. Kendt og elsket fra utallige sammenhænge. Gunde tilføjer netop den humor og finurlighed som passer så fortrinligt til melodierne.

Og sidst men ikke mindst den “originale rytmegruppe” Jens Jefsen & Morten Lund. De to optrådte med Dissing/ Andersen i årtier, og har sammen udviklet en helt unik akkompagnementsstil – nærmest som en slags meddigtende rytmegruppe.

Forvent genkendelsens glæde, men forvent også helt nye farver og nuancer i repertoiret. Med “Hymner & Ukrudt” får publikum den allerbedste- og mest originale koncertoplevelse i Dissing/ Andersen universet. En herlig aften med levende musikalsk samspil – masser af smil, eftertænksomhed og dejligt befriende latter, præcis som Benny & Povl elskede det…

Hymner & Ukrudt videopræsentation

Detaljer om eventet
  • Startdato
    12. oktober 2023 19:30
  • Slutdato
    12. oktober 2023 21:30
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden koncerten starter
  • Pris
    Pris
    Medlemmer af elværket: 190,- Andre: 210.-
Få nyhedsmails fra Elværket