Sunbörn / Kutimangoes

Sunbörn er det nye navn for bandet, der før hed Kutimangoes. Det er det samme band og musikken er den samme, med en kæmpe kærlighed til musik og den måde den forbinder os. Kun navnet er blevet ændret. Det nye navn repræsenterer både barnets legesyge og solens varme og energi, samt det faktum at vi alle er født under den samme sol.

Med dette nye kapitel følger også et nyt album til foråret 2023, med nye features og samarbejdspartnere. Det får vi naturligvis lejlighed til at høre, sammen med bandets øvrige numre.

Kutimangoes / Sunbörn har spillet sammen i 10 år, og overalt har de fået fremragende anmeldelser for deres koncerter og musik. I 2019 udgav Kutimangoes albummet Afrotropism på Tramp Records og fik bl.a. disse ord med på vejen:

Begejstret fortolkning af afrikansk musik: Dansk verdensmusik i verdensklasse: The Kutimangoes tager den afrikanske inspiration til et nyt niveau på gruppens tredje album ”Afrotropism”.

POLITIKEN giver 5 ud af 6 hjerter

Med det nye album, Afrotropism – som vitterligt er vellykket – vil flere hovedveje ud i verden potentielt åbne sig for orkesteret. KutiMangoes har fra start imponeret, men den stringens, ro og nerve, der har indfundet sig i orkesterets nye musik vil kun aftvinge yderligere respekt. Det er raffineret, forfinet, happy og helt naturligt organisk. Og alt det tilsammen gør, at jeg vil hævde, at dette er noget af det bedste og mest stringente fra den danske verdensmusikscene i flere år.

GAFFA giver 5 ud af 6 stjerner

The KutiMangoes har aldrig været stærkere…et af de bedste livebands på den festlige del af den danske jazzscene…original afrojazz i verdensklasse.

JazzNyt

Bandet har siden de fandt sammen i 2012 spillet over 150 koncerter i hele verden, bl.a. på Roskilde Festival, Jarasum Int. Jazz Festival (S. Korea), Jazzy Koum Ben (Mali), Reeperbahn Festival (DE), Reykjavik Jazz Festival (I), OCT-Loft Festival (C) mfl.

Sunbörn / The KutiMangoes er:

Michael Blicher – saxophones and flute
Gustav Rasmussen – trombones and guitar
Aske Drasbæk – saxophones
Johannes Buhl Andresen – fender rhodes and moog bass
Casper Mikkelsen/Eddi Jarl – drums
Magnus Jochumsen – percussion

Detaljer om eventet
  • Startdato
    25. maj 2023 19:30
  • Slutdato
    25. maj 2023 22:00
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time før start.
  • Pris
    Pris
    Unge under 25 år: 100,- Medlemmer: 150,- Andre: 170,-
Få nyhedsmails fra Elværket