Things We Do for Love

Peter Busborg/Jørgen Thorup/Ivan Pedersen

Things We Do For Love er en fantastisk blanding af maximal rutine, forskellige vidtspændende karriereforløb med 3 unikke musik-personligheder, der hver især excellerer på hver sin måde med det vokaleog hver sanger m. sangskrivning som speciale. Sangene akkompagneres af Guitar, Piano og percussion – og hvis det ikke VAR så overrendt, burde denne trio faktisk have heddet: De tre tenorer.

TWDFL spiller og synger melodiske rock-sange – oftest med vokalharmonier som gennemgående særkende. Repertoiret består hovedsageligt af egne kompositioner fra sangernes egne solist-karrierer, samt trioens helt nyskrevne sange  – MEN fordi alle tre har savnet det bedste af den tidløse pop/rockmusik i de seneste 4 årtier, udgør også udvalgte klassikere i trioens egne arrangementer en del af set-listen.

TWDFL har her fra sin start to væsentlige ambitioner: At sende de fremmødte hjem fra koncerten, nynnende og med et smil om munden, og undervejs at udfordre sig selv musikalsk og kunstnerisk.

Peter Busborg: Startede professionelt i Funk Big Bandet Blast oghar medvirket i et hav af Melodi Grand Prixer.  Som solist har Peter Busborg 2 egne albums på CV’et og adskillige af DR´s ugens u-undgåelige på samvittigheden.

Han er, som trioens to andre medlemmer også sangskriver og har skrevet sange til andre danske solister fra i den ene ende Sanne Salomonsen og Erann DD – til Birthe Kjær og Peter Vesth i  den anden, alle sammen sange, Peter som oftest også har produceret. I TWDFL – folder Peter sine vokale specialer ud i nogle af sine bedste egne titler samt i et par af de skønne klassikere, som præcis han mestrer bedre end nogen.

Jørgen Thorup: Fra sin ungdommelige start som sangskriver og solist i sit første eget band, V6, over sin karriere gennem 15 år som den velsyngende, ”nye” pianist i Shubidua og frem til sin vokale frontposition for Hardinger Band og m.a. Jørgen Thorup har gennem årene markeret sig om en af landets allerbedste pop-rocksangere.

I TWDFL excellerer Thorup med de bedste af sine egne sange, samt synger enkelte covers, sange som alle elsker, og de fremføres så ikke et øje er tørt.

Ivan Pedersen: Trioens Grand Old Man, er her i sit 54´tyvende år på scenen som professionel tilbage på det slagtøj, han trakterede i sin Aalborggruppe, McKinleys med start i 1966. Herudover har Ivan boltret sig i popduoen Laban, hos Poul Krebs, i Moonjam, i Backseat, gennem 20 år med sin trio, som solist i egen ret, i Sing Sing Sing, og nu i TWDFL.  Pedersen har skrevet og indspillet mere end 20 albums over tid og har, samtidigt med sit musikpolitiske arbejde, overkommet at optræde i masser af TV-shows i ind og udland og turneret i en række Europæiske lande. I TWDFL synger Ivan de bedste af sine egne sange.

Del dette event
Detaljer om eventet
  • Dage
    Timer
    Min
    Sek
  • Startdato
    29. september 2022 19:30
  • Slutdato
    29. september 2022 22:00
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time før start.
  • Pris
    Pris
    Medlemmer: 190,- Andre: 210,-
Venteliste

Vi opfordrer dig til at benytte ventelisten, hvis et arrangement er udsolgt. Du bliver automatisk tilbudt at blive skrevet på venteliste, når du forsøger at købe billet til et udsolgt arrangement.

Få nyhedsmails fra Elværket