Vidste du, at det er dokumenteret, at det er sundt at synge? Eller at det faktisk er godt for Danmarks BNP, hvis vi beskæftiger os med sang og musik?
Lasse Skovgaard, der arbejder professionelt med både musik og sundhedsforskning tager os med på en rejse i musikkens og sangens velgørende indvirkning på os. Lasse Skovgaard har også selv to sange med i den nye udgave af Højskolesangbogen.
Vi synger først og fremmest, fordi vi har lyst og fordi, vi ikke kan lade være – men hvad siger videnskaben om det at synge.
I foredraget præsenterer musiker og sundhedsforsker Lasse Skovgaard forskning om sangen – og fællesskabende effekter. Undervejs synger vi i fællesskab en række sange – og går hjem sundere end da vi kom.
Foredraget udbydes i samarbejde mellem Åby Biblioteks Venner og Elværket Åbyhøj.
Fotograf: Karen Grønkjær Kjeldsen