Hvad er ledelse og hvornår har vi brug for ledelse ?

Nils Villemoes holder foredrag om ledelse på Elværket

“Ledelse er at påtage sig ansvar og stå til ansvar. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er lederen, der bærer skylden, det betyder, at lederen skal tage stilling til de problemer, der opstår og på det grundlag tage de fornødne initiativer og beslutninger.” – Uddrag fra bogen ‘Led selv!’ af Nils Villemoes.

Vi går med ur, så vi ved, at tiden går, det er det, der gør os enestående som art i forhold til alle andre arter.

Det er derfor, vi har en historie; sågar flere, da vi ikke fortolker den tid, der er gået på samme måde.

Virkeligheden findes også i flere udgaver. Det er gammel sandhed, at det sete afhænger af det øje, der ser og det sted, hvorfra øjet ser, spiller også en vis rolle.

Foran os venter fremtiden, så vi behøver ikke skynde os. Fremtiden venter!

Foreløbig er den blot en tom scene. Her kan vi til gengæld allerede nu forestille os en række forskellige scenarier, vi kan vælge imellem – hvis vi vil og kan blive enige.

DET ER I DEN SAMMENHÆNG, VI FÅR BRUG FOR LEDELSE!

Nils Villemoes er en af landets mest populære foredragsholdere inden for ledelse. Han har mere end 35 års erfaring som lektor ved Institut for Organisation og Virksomhedsledelse på Handelshøjskolen i Aarhus og som meget efterspurgt foredragsholder i hele landet.

Detaljer om eventet
  • Startdato
    22. april 2024 19:30
  • Slutdato
    22. april 2024 21:00
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden foredraget
  • Pris
    Pris
    110,-
Få nyhedsmails fra Elværket