Menneskedyret Homo Sapiens

Menneskedyret homo sapiens. Livestreamet foredrag

Du skal booke en gratis billet for at deltage!

Foredraget livestreames direkte og er en del af en offentlig naturvidenskabelig foredragsrække arrangeret af Aarhus Universitet. Foto: Neanderthal Museum, Holger Neumann.

Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens som en chimpanseart dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

Alle dyr har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre og fædre, der over millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og bekæmpet parasitter.

Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.


Foredragsholder er professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Detaljer om eventet
  • Startdato
    16. april 2024 19:00
  • Slutdato
    16. april 2024 21:00
  • Dørene åbner
    Dørene åbner
    En halv time inden arrangementet
  • Pris
    Pris
    Gratis - men book billet
Få nyhedsmails fra Elværket